Mindfulness eller mindfulness er en sindstilstand, der kan praktiseres gennem meditation og andre teknikker
Billede: Greg Rakozy i Unsplash
Mindfulness eller mindfulness er en tilstand af bevidsthed, der opstår, når vi med vilje lægger vores opmærksomhed i det nuværende øjeblik uden dom. Dette er en af definitionerne af ordet mindfulness , der ofte oversættes til portugisisk som mindfulness, men hvis oversættelse er kompliceret, da det engelske udtryk er ret omfattende og bruges til både det generelle koncept og meditationsteknikken opmærksomhed.
Ovenstående definition er fra Jon Kabat-Zinn, en emeritusprofessor ved University of Massachusetts, der i 1979 rekrutterede patienter med kroniske sygdomme, der ikke reagerede godt på traditionelle behandlinger, til at deltage i hans nyoprettede otte ugers stressreduktionsprogram, nu kendt som mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Siden da har omfattende forskning vist, hvordan mindfulness- baserede interventioner forbedrer mental og fysisk sundhed - sammenlignet med andre psykologiske interventioner.
Denne mindfulness-sindstilstand kan praktiseres gennem mindfulness-meditation, hvis praksis inkluderer meditation, kropsscanning og opmærksom vejrtrækning. Idéen med denne praksis er at opnå den færdighed, der er til stede i ethvert menneske i koncentrationen, der udelukkende fokuserer opmærksomheden på det, der gøres.
Men meditation er ikke den eneste måde at opnå eller øve opmærksomhed på. Selv en simpel gestus som at trække vejret dybt og tælle til fem eller ti kan hjælpe en person med at fokusere på her og nu. Distraktioner er naturlige for det menneskelige sind, men øvelsen med at fokusere opmærksomheden på nutiden er gavnlig for sindet. Psykolog Cristina Monteiro forklarer i et interview med Jornal da USP, at mindfulness er "en gammel åndelig praksis, der tilpasser grundlaget for østlig filosofi - buddhisme - med viden om vestlige objektive videnskabelige strategier".
Mindfulness kan føre til et fald i stress og angst, da aktivitet positivt påvirker hjernemønstrene, der er ansvarlige for disse symptomer. Cristina forklarer, at der er ligheder mellem praksis, som kan gøres i hverdagen, og kognitiv adfærdsterapi. I opmærksomhed er ideen imidlertid ikke at ændre tankens indhold. "Teknikken arbejder mod oplevelse, for at forstå de forløbne mentale tilstande og ikke blive ledet af dem."
Fordelene ved mindfulness-praksis spænder fra at forebygge depression og reducere chancerne for tilbagefald hos mennesker, der allerede har lidt af sygdommen til forbedring af hukommelse og kreativitet. "Det genererer færre automatiske reaktioner og færre vurderinger, en stigning i autonomi og ses som en central komponent i den såkaldte Dialectical Behavior Therapy, som er meget effektiv til at reducere selvmordsadfærd ved Borderline Personality Disorder."
Psykologen forklarer, at mindfulness er endnu et værktøj, der kan bruges til egenomsorg. ”Jo bedre vi kan tage os af os selv, jo bedre bliver vores resultater i det personlige og professionelle liv. At tage sig af dig selv er at tage sig af de miljøer, vi bor i, og de involverede relationer, hvilket skaber modstandsdygtighed over for hele systemet ”, siger Cristina.
Kabat-Zinn taler også om mindfulness som en god form for selvforståelse og visdom. I sine foredrag siger han, at vi alle tager os selv meget alvorligt, fordi vi mener, at der er nogen at tage alvorligt. "Vi blev stjernen i vores egen film. Historien om" mig "med selvfølgelig hovedrollen mig! Og alle bliver en lille skuespiller i selve filmen. Og så glemmer vi, at dette er en fabrikation, at det bare er en konstruktion. Og at [livet] ikke er en film, og at der ikke er noget "dig", som du kan finde, hvis du vil komme tilbage. "
Forskeren forklarer, at denne "fortælling om selvet" kan identificeres i bestemte områder af hjernen, hvilket gør denne type adfærd til et fortællingsmønster i vores liv. Med MBSR-træning, mindfulness-baseret terapi var de i stand til at bemærke ændringer i hjernens adfærdsmønstre.
Ved at undersøge mennesker før og efter træning i mindfulness på en hjernescanner kan forskergruppen ledet af professor Kabat-Zinn se en reduktion i aktivitet i det såkaldte Network of Narratives, hjerneområdet, der skaber selvhistorierne, og en stigning i aktiviteten i en region kaldet Experiences Network, der fokuserer sin aktivitet på det nuværende øjeblik. Da de to aktiviteter er uforenelige, giver stigningen i Experiences Network Narratives Network en pause, hvilket gør den enkelte mere rolig.
Tjek professor Jon Kabat-Zinns tale om mindfulness-træning:
